Energibaner i Balance

Jeg føler mig træt og uoplagt… er mine energibaner i balance?

Det er et spørgsmål som vi støder på mange gange. Det er meget sjældent eller stort set umuligt at finde mennesker hvor alle balancer går op i en højere enhed.

Alle disse ubalancer er eller kan være medvirkende årsag til både ubehag og sygdom.

Ret op med Akupunktur

Flere af vores patienter bruger allerede akupunkturen til forebyggelse, vedligeholdelse og optimering af immunforsvar. Måske efter sygdom eller anden form for ubehag.

Akupunkturen er en terapiform, som bygger på den traditionelle kinesiske medicins (også kaldet TCM) diagnose system. Vi undersøger og analyserer kroppen som en helhed, der skal være i balance. Vi benytter tunge og puls diagnose og justerer ud fra resultatet de enkelte meridianer. På denne måde kan vi genopbygge en balance i kroppen.

TCM er basseret på en teori om energibaner også kaldet meridianer. Flere punkter på disse meridianer kan stimuleres med nåle og de rigtige kombinationer justerer ubalancer og genoprettet dermed balance i kroppen.

Forebyggelse frem for helbredelse

Mange mennesker oplever tilbagevendende ubehag eller smerter i kroppen og venter ofte meget længe med at få afhjulpet disse symptomer. Hos Doktor Akupunktur råder vi vores patienter til at få rettet op på de ubalancer som forårsager symptomerne. Sagt med andre ord, vi forebygger de enkelte problemstillinger.

Akupunkturen er et fantastisk værktøj til at justere kroppens balance og dermed den enkeltes velvære. Vi ved at det er netop nu, i denne mørke tid, at mange af os mangler energi i hverdagen. Dette medfører ofte tristhed og træthed og mange kæmper en kamp for at komme igennem denne periode.

Vi opfordrer dig til at tage initiativ; gør noget godt for dig selv og dit velvære. Vi vil meget gerne hjælpe dig til at genvinde din normale energi, således at du kan undgå førnævnte symptomer.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *